• Som udgangspunkt har et træ godt af at få lov til at udvikle sig frit. Mange steder indgår træerne i en helhed, hvor størrelse og form kan stå i vejen for andre hensyn. Dette er typisk i problem i byer og i nærheden af bygninger.

    Hvis du gerne vil beholde et træ som er blevet for stort, kan en beskæring være et alternativ. En beskæring kan ændre træets størrelse og i nogen grad form, ligesom man kan fjerne døde eller farlige grene.

    Med den rigtige beskæring, kan man sørge for at et træ forbliver levedygtigt, samtidigt med at andre hensyn som lysindfald, udseende, naboer og risiko for bygninger bliver tilgodeset.

    Alt efter træsort, tager det lang tid for et træ at gro. Ved en beskæring er man derfor ofte afhængig af hvordan træet er blevet plejet igennem sin levealder. Og på samme måde skal man nogle gange tænke lidt frem og forestille sig hvilket resultat man gerne vil have på sigt.

    Generelt kan man sige, at for få den fulde glæde af en beskæring kræver det lidt tålmodighed. Indtil træet når at sætte nye skud og blade.

    Alt efter forholdene på stedet kan en beskæring udføres fra jorden, lift eller ved klatring i træet.

    Du er altid velkommen til at tage kontakt for drøfte dit projekt.